Forsikringsskader

Har du en forsikringsskade i forbindelse med din kloak? Entreprenør & Aut. Kloakmester Jens Jørgen Olesen i Fredericia tilbyder entreprenør- og kloakarbejde i forbindelse med forsikringsskader for private, firmaer og offentlige myndigheder i blandt andet Vejle, Egtved, Kolding og resten af landet.

Vi besvarer telefonen alle ugens dage og besvarer typisk også om natten, hvis der er brug for akut hjælp, herunder i forbindelse med forsikringsskader.

De fleste husejere er forsikret for skader i rør og kloak

Langt de fleste husejere har en husejerforsikring for skjulte skader på rør og kloakledninger, men det er ejerens eget ansvar at få bekræftet eller afkræftet, om der en skade et sted i kloaksystemet.

Visse indikationer på skader kan for eksempel være følgende:

  • Vandet i dit toilet har vanskeligt ved at løbe ud
  • Der er meget fugt i kælderen eller i jorden omkring huset
  • Der er større eller mindre lugtgener i forbindelse med afløb, som ikke kan afhjælpes med almindelige husholdningsråd.

    I andre tilfælde er det helt tydeligt, at der er opstået skader i kloakken. Hvis der er skader, eller mistanke om skader, skal du have besøg af en autoriseret kloakmester til en besigtigelse.​

Såfremt der er tale om skjulte skader, kan vi tilbyde TV-inspektion af dine kloakledninger og afløbsinstallationer. I særlige tilfælde vil problemet have forbindelse med rotter, men dette har vi også stor erfaring med.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på forsikringsskader

Vi har stor erfaring med forsikringsskader, og derfor har vi også stor rutine med procedurerne i forbindelse med anmeldelse af forsikringsskader.

Vi kan således hjælpe med hele sagsforløbet fra mistanke til udbedring af skaden, herunder udbetaling fra forsikringsselskabet.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os